Menneskets evige rivalisering

Menneskets evige rivaliseren
- hvordan standse den?

  -----

Måske det mest fremherskende element i vort eksistentielle klima er menneskets gensidige bekrigen. Det har skabt en fælles lidelsessump af ufatteligt omfang. -  I det følgende vil jeg gøre et ”vovestykke”, nemlig på ret begrænset plads at tage et livtag med problemet. Se på nogle både åbenbare og skjulte årsager, og give forsalg til en mulig justering. Sandelig ikke nogen endelig løsning, for hvem har den? Men nogle forslag til holdningsændringer, som i sig har mulighed for at skabe noget fred – en begyndende fred. Både i det ydre og i det indre.

Konstatering:
Vi slås og har gjort det fra urtid af, da overlevelse afhang af kamp for føden – i bogstavelig forstand.  Vores reptile hjernedel har det med  stadig at se vilde dyr, der skal bekæmpes og overvindes. Men nu lever vi altså et delvis beskyttet liv, hvor der ikke springer løver på os fra sidegaden. Hvorfor er vi så evig opsat på at udpege – og skabe! – fjender og rydde dem af vejen? Hele tiden søge at overvinde andre, stjæle deres plads?
Der kan sikkert gives mange svar, og jeg kommer nok til at gentage nogle kendte af dem, men vil dertil prøve at føje lidt nyt stof. Sådan at,  vi lærer at tænke på nye frekvenser og skabe nye værdikriterier

Hvad er nutidsmenneskets dagligdag fyldt med i et industrialiseret og materialistisk samfund, udover slid og slæb og penge-skrab-sammen?
Jo, den særlige energiudfoldelse, hvor vi  bruger enorm masse tid og energi på at komme i front, hvor vi kan præsentere vores ego og tilegne os magt – ofte på bekostning af andre.
Det ses i forskellige ideologiers brydning, i den økonomiske kamp mellem nationer og personer og i det hellige ægteskab. Og så med de mest moderne våben i hånd. For der er nok af ”fjender” i den vide verden.
Og hvis vi ikke kan få øje på nogen, så konstruerer vi dem. Også i højdramatiske aktionsfilm og i computerspil (der af visse eksperter kaldes ganske uskyldigt, men af andre betegnes som legetøj der lærer at udradere fjender). Det er er en valgt underholdningsform, som  vi tror giver livsmening. Vi elsker gyset, samtidig med at vi hungrer efter virkelig fred og et samarbejde, hvor vi ikke konkurrerer hinanden i stumper og stykker – også nervemæssigt. (Her også den giftige mobning, der breder sig i alle kredse).
Må jeg komme med en kættertanke:
Den moderne eliteidræt forherliges i rivaliseringens hellige navn. I ureflekteret begejstring over det store sportsræs, der tragter efter prestige og svimlende pengesummer, så spenderer vi ufattelig tid (også sendetid i TV) på den ædle kappestrid, hvis ånd er kan være god nok, men hvis væsen er øget vold. Det ses i flere sportsgrene. Det er indrømmet af mange,(også i foredrag af Det danske Akademi),  men
viftes til side, da udviklingen ”kræver” det. Vi fastholder rivaliseringen som et gode, som noget uundgåeligt, selvom vi godt kan omforme og finde andre værdier.
Man har øget fokus på doping som et middel til sejr, at komme øverst på skamlen for at blive hyldet (så længe man altså er vinder, ugen efter kan man være taber!). - - Men tyngdepunktet er såmænd ikke doping, selvom det bærer uhæderlighedens stempel. Nej, det er den overdrevne betydning man lægger i at vinde.

Hvad er gevinsten? Et øjebliks indbildt lykke. Men da enhver sportsvinder erfarer, at mesterstatus ofte kun varer til næste konkurrence, hvor m an f.eks. ”kun” bliver nr 2 eller 3, så er eliteræset i realiteten narreværk. Men der er penge i det, og ubegrænset  underholdning, der nemt kan forvride ens opfattelse af livsværdier.

Hvorfor vil vi vinde? Vel meget fordi vi er forfængelige og vi bedømmer livskvalitet ud fra materialistiske præmisser. Sejrens ”sødme” er den skrøbelige status: at være bedre end de andre på en rent kropsudfoldelse, hvor kvalitetsbestandigheden er meget svikngende.

Men hvad så med noget nyskuen?

Vi kunne tage nytænkende briller på og forsøgsvis se menneskelig værdistræben ud fra en metafysisk vinkel. Ja, det mener jeg virkelig.
Bag vores veltrimmede sportskrop (hvor den nu måtte være det) har vi en sjæl, om end den ikke kan elektromikroskoperes eller lægges i kolber til kemisk analyse. En  sjæl forstået som en højere grad af energikarakteristik end i fysisk stof.  Det spørgsmål vender jeg lige tilbage til om lidt. Først en ekstra konstatering, en væsentlig erkendelse vi må gøre:
Mennesker har forskellig kulturbaggrund, opdragelse og sindelag. Det skal  give divergenser og kontroverser. – Ethvert værdivalg og værdidiktat (også lovdekreter) er kontroversielt materiale i kollektivt regi, vor mange meninger brydes. Betragtningsvinklen er forskellig, når ens værdimål er individuelt farvet.
Alle skænderier har afsæt i dels forskelligheder og dels i den rethaveriskhed, der hænger sammen med nederlagsfrygten!!!. Og den er nærmest gået amok og er heller ikke ret begavet.
Menneskets indbyrdes konkurrence med styring af nederlagsfrygt er ubegavet, fordi den eneste konkurrence, der kan kaldes meningsfuld og givende er den art ”konkurrence”, hvor man afprøver sine personlige evner og kræfter i en positiv stræben. For her er der ingen der lider nederlag. Her lærer man sit energipotentiale at kende til konstruktiv udfoldelse.
I nederlagsfrygt eller sejrsmani ligger to ret væsentlige egenskaber:
Had og hævn.!
Et nederlag til en såkaldt modstander giver spiren til revangetrang, altså hævn, jfr. det engelske ”revenge”. Det ses i boksekampe, hvor en slemt forslået og blødende taber lover sine fans at vinde i en revangekamp. Alt i oppisket stemning. Og det ses hos politikere, der beslutter våbenført hævn over landegrænser. Og så flyder blodet også her, i stride strømme blandt mennesker, der faktisk har intelligens til noget andet.

 

En mental redningsplanke.

Ovennævnte leder så tilbage til tidligere sagte om vores iboende sjæl, som en højere bevidsthedskvalitet. – Når vi løfter blikket fra materialistisk bundet vanetænkning ved at forestille os nogle andre værdier med en anden vibration (bl.a. den der råder i uselvisk kærlighed), kan vi godt danne nyt virkegrundlag, en omformning af vores væremåde og værdivalg.
Og det er ikke bare naiv ønsketænkning eller overidealisering. Det er en konstruktiv arbejdsplan, der hænger tæt sammen med både menneskets intelligens, erfaringssum og den næstekærlighed, der er vores fælles eje.

Når vi vælger at opføre os med den realitetssans vi egentlig har, så præsterer vi en anstændighed, der er i fase med den empati, der skrives så meget om, og som har åndskvalitet. Ikke åndelighed som fanatiske religiøse påstande og påbud, men som en højere bevidsthedsform, der også peger på den menneskelige samhørighed og interafhængighed (der ikke har brug for hævnhandlinger).
Og dertil i øvrigt: dyb forbundethed med ALT liv. Derfor kompromisløs respekt for alt liv.

At favne verden
Jordelivet tegner billedet af en eksistentiel konflikt, hvor mennesker er blevet blinde for nævnte samhørighedskendsgerning og derfor automatisk bekæmper hinanden og ikke får øje på at det kun trækker os endnu længere væk fra den attråede fred. For den energiform vi sender ud i vores rivaliseringsstemning, den vender tilbage til os selv med samme indhold.
Vi må lære at erkende vores iboende guddommelighed, det at vi sammen  med alle andre er værdifulde sjæle med en inde juvel, som har fælles svingningstal med de kosmiske virkeligheder og det center, den Kilde vi er udgået fra, ja, så kan vi gradvis vende skuden, vores store, fælles skib og indgå i et samarbejde, hvor ære- og prestigerivalisering glider bort i horisonten. Så ville der ikke blive så mange nervesammenbrud og indlæggelser på hospital.
Men det kræver erkendelse, og det kræver ny handling: Start på en proces, der gavner alle!. FAVN VERDEN. FAVN HINANDEN, og mærk suset af mening og fred.

                                                                     Bjarne Wiehe, nov. 2012


 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

08.09 | 16:11

Hvor er det godt det du har begået. Og godt du har fået din hjemmeside op og køre igen, jeg vil meget gerne læse mere hvis du har mere her på bloggen

...
07.09 | 21:28

--- tilføjet:
Lad os alle prøve at stoppe op en gang i mellem

...
29.03 | 12:27

Hej Bjarne.
Her er en lille hilsen til din egen hjemmeside.
Som du kan se ligner din boks, den på min www.naturfotodk.dk hjemmeside.

...
02.02 | 11:37

Ja - "gamle" dreng - så er artiklen om Julia "´smidt" op på hjemmesiden: http://sundheds-info.blogspot.dk/p/plus-minus-balancen.html Flemming sundheds-info.dk

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE